Hvem er Specialrådgivningen?
Har du en borger, som på grund af sit handicap har problemer med sin siddestilling eller har brug for hjælpemidler, kan vi give specialiseret rådgivning og foreslå gode løsninger.
Specialrådgivningen har mange års erfaring med siddestillingsanalyse og hjælpemidler til borgere, der har komplekse siddeproblemer eller brug for hjælpemidler. Ved henvisning af en sag til vores rådgivende terapeuter får du fagligt kvalificeret og målrettet rådgivning.
Vi finder den bedst egnede og billigste løsning
Vi arbejder ud fra gældende lovgivning om bedst egnede og billigste løsning, og vi er i tæt dialog med den henvisende instans under hele forløbet. Det sikrer, at du får præcis den ydelse, der er brug for.
Neutral og troværdig samarbejdspartner
Omdrejningspunktet for vores specialrådgivning er at være en neutral og troværdig samarbejdspartner. Vi har ikke nogen former for salg af produkter, og vi er uafhængige af leverandører. Vi foreslår den billigste og bedst egnede løsning, som også er fremtidssikret.