1:1 Boligopstilling
1:1 Boligopstilling afdækker, hvor meget plads og hvilken indretning der skal til for, at den handicappede borger kan fungere i hjemmet.
Ved 1:1 Boligopstilling ”bygger” vi et lokale, f.eks. et badeværelse, i præcis den størrelse, der ønskes.
Har du en boligsag, hvor du gerne vil afprøve, hvor meget plads der er behov for til borgeren og evt. hjælpere, kan det prøves af i praksis, før boligen bygges eller ombygges. Eller måske har du en borger, der skal have el-kørestol, men det er usikkert, om der er plads i lejligheden derhjemme, så kan du også prøve det af.
Om vores prøverum
Vores prøverum kan tilpasses fra 1 meter til 4,5 x 3 meter. Det er indrettet med Pressalit vægskinner og kan indrettes med toilet, toilet-armstøtter, håndvask, vask, bruser og bruseklapsæde. Vi har også Ropox Svingline vask.
Afprøvning og faglig sparring
En af vores rådgivende terapeuter sørger for opstilling, deltager i afprøvningen og yder faglig sparring. Det aftales, hvorvidt du ønsker en rapport fra Specialrådgivningen eller selv tager noter.
Henvisning til 1:1 boligopstilling
1:1 Boligopstilling afdækker, hvor meget plads og hvilken indretning der skal til for, at den handicappede borger kan fungere i hjemmet. Du finder henvisnings-formularen her.